Forside

Velkommen til Gladsaxe Ishockey


Ishockey er en fysisk idræt og en passioneret livsstil med et fantastisk kammeratskab. 

 

Vi dyrker vores sport fra hallen på Isbanevej i Søborg. Klubben har ca. 300 medlemmer, både piger og drenge i alderen 3-78 år, som spiller på forskellige hold og niveauer.

 

Forældrene er meget deltagende og bakker op om børnenes fritid og idræt. Der knyttes stærke bånd og skabes venskaber på kryds og tværs. Nogle forældre spiller selv på vores seniorhold eller deltager i klubarbejdet.  

 

Klubben blev første gang stiftet i 1959, og er en traditionsrig klub fuld af traditioner med et stærkt sammenhold, som til daglig drives af meget engagerede og dygtige trænere, holdledere, materialefolk og spillere samt en bestyrelse valgt af medlemmerne.

 

Vi er stolte af vores klub. Siden starten har tusindvis af børn og unge fra Gladsaxe Ishockey lært at skøjte og spillet ishockey mod andre klubber fra Danmark og hele verden.

 

Sporten er i fremgang og vi har flere danske verdensstjerner end nogensinde før. Danmarks herre – og damelandshold ligger stabilt i top10 over verdens førende nationer.

 

Gladsaxe Ishockeys 1. divisionshold ligger i toppen af divisionen.

Vi tilbyder morgenhold med ekstratræning for talentfulde spillere og satser også stort på pigeishockey

 

Arbejdet i klubben bliver støttet af lokale erhvervsdrivende, sponsorer, Danmarks Ishockey Union og Danmarks Idrætsforbund samt Gladsaxe Kommune.   

 

I 2023 får klubben overdraget nøglerne til en splinterny Ishockey hal, der kommer til at ligge kun få hundrede meter fra den gamle.

 

Kom og vær med. Vi har det sjovt, og der er plads til alle. Også til dig! 

Følg os på Facebook

Klubben holder til i Gladsaxe Skøjtehal